OM LYS PÅ MED LUDVIG

Lys på med Ludvig er for alle 4. klasser i hele landet. Kampagnen bidrager til at øge børns synlighed og sikkerhed i trafikken ved at sætte fokus på cykellygter og reflekser. Her kan du læse mere om kampagnen.

Lys på med Ludvig begynder den 1. november 2017 og løber måneden ud. 

Alle tilmeldte 4. klasser får tilsendt en undervisningskasse med et idekatalog med sjove og lærerige opgaver, batterilygter, forældrepostkort og et sæt egereflekser til hver elev i klassen. 

Alle opgaverne ligger også på her på hjemmesiden til download.

Baggrund
Alt for mange børn og voksne cykler uden lys på vej gennem vintermørket til skole og arbejde. Cirka hver sjette glemmer cykellygterne til fare for sig selv og andre.

De færreste børn ved, hvor svært bilisterne har ved at se en mørk cyklist.

Lys på med Ludvig løfter ikke pegefingre, men giver gennem leg og undervisning børnene viden om, hvad synlighed betyder for deres sikkerhed i trafikken – og hvad de selv kan gøre for at blive set.

Gode vaner begynder tidligt i livet. Derfor henvender Lys på med Ludvig sig til børn i 4. klasse, hvor mange begynder at cykle til skole på egen hånd, og hvor børnene er motiverede for at lære at håndtere ansvaret for deres egen sikkerhed.

Målet med Lys på med Ludvig er, at uddanne en lygtevant generation af cyklister og dermed medvirke til at færre kommer til skade i trafikken.

Der produceres ca. 2.000 undervisningskasser, som fordeles efter først til mølle-princippet.

Lys på med Ludvig arrangeres af Cyklistforbundet i samarbejde med Lærerstandens Brandforsikring

Vi bruger cookiesCyklistforbundet Rømersgade 5-7 1302 København K tlf. 3332 3121 E-mail: lyspaa@cyklistforbundet.dk

Cyklistforbundet

med støtte fra

Lærerstandens Brandforsikring