Lygteguide
Hvilken slags cykellygte har du brug for?
Her kan du danne dig et overblik over dine lygtebehov. Bagefter kan du i lygtetesten se hvilken lygte, der både opfylder dine behov og er værd at investere i.
• Cykler du på mørke veje uden gadebelysning?
Så skal du vælge en forlygte, der lyser så kraftigt, at du kan se vejen.
• Cykler du kun i byer med gadebelysning?
Så kan du nøjes med at vælge en lygte med markeringslys, da det vigtigste er at blive set af de andre trafikanter.
• Glemmer du altid lygterne, når du skal ud af døren?
Så er det en god idé at vælge fastmonterede lygter.
• Får du ikke skiftet batterier i dine lygter?
Så er det en god ide at vælge batterifri lygter.
• Taber du tit dine lygter, eller ligger de og rasler rundt i tasken en hel dag?
Så skal du vælge lygter, der kan holde til den hårde behandling.
Er du stadig i tvivl om hvilken lygte, du skal vælge? Læs lygtetest her.