Cyklistforbundet vil inddrage SFO’er i arbejdet med børns cykelfremme

Cyklistforbundet arbejder allerede med cykelfremme i børnehave- og skoleregi. Med en to-årig bevilling fra den statslige Cykelpulje 2023 kan Cyklistforbundet nu udvikle en model for cykelfremme i SFO-regi. Det bliver model, som kommuner samtidig kan inddrage i en større kommunal indsats for at styrke børnecykling.

Cyklistforbundets direktør Kenneth Øhrberg Krag glæder sig over den nye bevilling og siger:

- SFO’erne udgør en spændende arena for cykelfremme blandt børn. Men det er også en arena, som hidtil ikke er blevet aktiveret. Vi vil undersøge, hvordan en indsats målrettet SFO’erne kan bygges op, og i tæt samarbejde med en række SFO’er udvikle og teste forskellige veje at gå, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Målet med ’Cykelglad SFO – skolefritidsordninger som arena for fremme af børnecykling’ er at skabe en model for cykelfremme i SFO-regi, som SFO’er over hele landet kan benytte, og som kommuner kan inddrage i en større og koordineret kommunal indsats for at styrke børns cykelfærdigheder og få flere børn til at cykle i hverdagen.

- I Cyklistforbundet er vi dybt optaget af at få stoppet det fald i børn og unges cykling, som har stået på alt for længe. Danske børn cykler stadig mindre, og danske unge orienterer sig i stigende grad mod bilen.

Formidles direkte til alle SFO'er

Som en del af projektet vil Cyklistforbundet række ud til en række SFO’er, der skal bidrage med udvikling og test af aktiviteter. Efter testperioden samles der op på SFO’ernes erfaringer, og de endelige aktiviteter og tilhørende materialer udvikles og formidles i et digitalt katalog, som lanceres direkte til SFO’er landet over og andre relevante aktører.

- Ambitionen er at tilbyde aktiviteter og materiale, som er nemme og sjove at inddrage i SF’ernes hverdag. Samtidig giver vi de kommuner, der er samarbejdskommuner på vores to årlige kampagner ’Vi kan cykle!’ til børnehaverne og ’Alle Børn Cykler’ til skolerne, en ny og spændende mulighed for at styrke kommunens samlede indsats, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Det to-årige videns- og innovationsprojekt er finansieret af den statslige Cykelpulje 2023.

FALD I BØRN OG UNGES CYKLING

  • Set i forhold til antal cyklede kilometer pr. dag er cykling hos de 10-17-årige faldet med 24.5% over en tiårig periode (2009-2019), mens antallet af cykelture pr. dag i samme periode er faldet med 31.9% (særudtræk fra DTU’s transportvaneundersøgelse, 2021)

  • 38% af danske skolebørn cykler i dag typisk altid til skole. I 2009 var det 45%, der typisk altid cyklede til skole (spørgeskemaundersøgelsen Børns Cykelvaner, Cyklistforbundet 2022)

  • De 16-24-åriges brug af bil er på tre år steget med 14.7%, mens brug af cykel er faldet med 15.1% (Danske Regioner med udgangspunkt i transportvaneundersøgelse 2019)

Støt cykelsagen

Støt cykelsagen - og træk det fra i skat

Støt med et valgfrit beløb. Giv et medlemskab i gave. Betænk cykelsagen i dit testamente. Du kan støtte Cyklistforbundets arbejde for bedre forhold for cyklister på mange måder.

Læs mere

Aktuelt

15. maj 2023

Cyklistforbundet kræver renere luft i hele Danmark

Borgerforslag: Luftforureningen i Danmark inden 2030 skal opfylde WHO’s luftkvalitetskriterier. Cyklistforbundet opfordrer sammen med ny alliance af grønne og sundhedsfremmende organisationer danskere til at skrive under på nyt borgerforslag.

Læs mere og skriv under

Brug os

Brug vores kampagner

Vi har med Vi kan cykle!, Alle Børn Cykler og Vi Cykler Til Arbejde gode og årlige cykelkampagner til førskolebørn, skolebørn og voksne.

Læs om kampagnerne