I Kalvslund samles alle borgere på mors dag den 12. maj kl. 11.00 til en demonstration og opråb for at få kommunen til at tage handling og gennemføre den del af deres cykle handleplan, der omhandler en cykelsti på Koldingvej ved Ribe. – Børnene og forældrene i og omkring Kalvslund kræver nu en cykelsti og som den sidste indfaldsvej til Ribe uden en cykelsti, så tror de også på at projektet kan lykkes.
Demonstrationen er arrangeret som en fælles cykeltur langs Koldingvej fra Kalvslund til Ribe og tilbage igen. En tur som kun ganske få i Kalvslund har prøvet at cykle på grund af den store risiko ved høje hastigheder og tung trafik. Nu samles lokalsamfund, politikere og journalister med ét fælles mål, nemlig en ny cykelsti, så børnene kan komme i skole på en sikker måde.
Uanset om du bor i Kalvslund eller ej, vil vi gerne have dig med! Cykelturen starter fra Kalvslund Forsamlingshus, Østervej 4, 6760 Ribe kl. 11.00 den 12. maj, men man er også velkommen til at mødes med os til kaffe og kage inde ved Care Food, Ole Rømers vej 2, 6760 Ribe, omkring kl. 11.30-11.45.